LYS, LYD og MALERI

 

LYD; LYS & MALERI er et projekt specielt til udendørs brug. Her projiceres maleriet op på en husgavl mens det males og musik og maleri interagerer med hinanden.

Lys, lys og maleri, er et nyt show der henvender sig til f.eks. Open by Night og Kulturnat arrangementer. Vores show er et bud på at give publikum en spændende visuel oplevelse med interagerende musik. Vores show varer typisk 20 minutter og henvender sig bredt, til et publikum af alle aldre. Mens Karen T maler direkte på et lysbord, hvorfra maleriet projiceres op på en væg/husgavl, spiller Tine K Skau og Kai Stensgaard musik der interagerer med maleriet, således at tilblivelsen af maleri og musik går op i en højere enhed.

Om sommeren kan vores show laves udendørs, eksempelvis i en gågade eller på en anden egnet lokation. På grund af de lyse nætter kan vores show tidligst laves kl ca 22:30 med mulighed for gentagelse.

Vi medbringer det tekniske udstyr såsom projektor og lydanlæg – I stiller en overdækket scene på ca 5 x 3 meter til rådighed. Ved større arrangementer kan I indhente tilbud, da det så kræver et kraftigere projektor og et større lydanlæg. Samme show kan også laves indendørs på andre årstider.

Har I en speciel idé eller et tema vi gerne skal dække, er I meget velkomne til at ringe og høre nærmere.